Vore herlige helte begiver sig endnu en gang ud på et fantastisk eventyr. Scrat forsøger stadig at snuppe den altid undslippende nød (dog denne gang med mulighed for at finde ægte kærlighed), Manny og Ellie venter på fødslen af deres baby-mammut, dovendyret Sid samler sin egen midlertidige familie, da han stjæler nogle dinosauræg og bliver mor for tre donisaurunger, og sabeltigeren Diego spekulerer over, om han ved at hænge ud med vennerne er blevet for blid. På en mission for a redde den uheldige Sid, vover vennegruppen sig ind i en mystisk og underjordisk verden, hvor de støder på dinosaurer, kæmper mod vilde planter og møder den seje, enøjede væsel Buck, som er dino-jæger.
Det er ikke mig… jeg sværger! er et fransk familiedrama om den 10-årige Léon, der vælger det utraditionelle greb at sætte ild til soveværelset. Filmens unge hovedperson er i det hele taget ikke som andre børn. Hans beskæftigelser tæller blandt andet selvmordsforsøg, indbrud og hærværk. Men den lille lystløgner gør alle sine ugerninger med en besnærende charme, og man er aldrig i tvivl om, at den lille terrorist har gode intentioner. Det er ikke mig… jeg sværger! vandt publikumsprisen på årets CPH:PIX.
Fra studiet der gav dig Shrek, Madagascar og Kung Fu Panda kommer nu Sådan træner du din drage. Filmen foregår i en mytisk verden befolket af brovtne vikinger og vilde drage og er baseret på Cressida Cowells roman. Det er historien om Hikke, en viking teenager, som ikke passer helt ind i sin stammes mangeårige tradition for heroiske dragekrigere. Hans liv bliver vendt fuldstændigt på hovedet, da han møder en drage, som udfordrer ham og de andre vikinger til at se verden på en helt ny måde.
Filmen Min søsters børn og guldgraverne er et nyt kapitel i den danske familiefilmsserie, denne gang med et nyt hold børn og Rasmus Botoft som Onkel Erik.
I filmen opdager børnene ved et tilfælde, at deres tipoldefar udvandrede som guldgraver til Canada og at de stadigvæk har familie derovre. De kommer i kontakt med en grandtante, som inviterer dem til Canada.
I Canada venter der dem en sand skattejagt, hvor de bliver overrasket af både landets spektakulære vildmark, natur, dyreliv og ikke mindst to skurkagtige guldgravere. Og så får de undervejs selskab af ingen ringere end Fru Flinth, som fortsat har et særdeles godt øje til Onkel.
Animationsfilmen ‘Monsters University’ handler om monsteret Mike Wazowski der hele livet har drømt om at blive en ‘skræmmer’, og nu har han chancen for at uddanne sig til én af slagsen på selveste Monsters University.
Allerede i løbet af sit første semester på universitet kommer Mike dog i problemer, da han ser sig sur på den populære James P. Sullivan, også kaldet ‘Sulley’. Deres rivalisering udvikler sig, og som konsekvens bliver de begge bortvist fra den eftertragtede skole. For at gøre ondt værre bliver de nødt til at samarbejde, og sammen med en flok udstødte forsøger de at gøre tingene gode igen.
‘Monsters University’ fortæller historien om, hvordan de populære Pixar-karakterer Mike og Sulley mødtes, og om hvordan deres forskelligheder, og modstand udefra, får dem til at knytte bånd og blive bedste venner.
et danske juleeventyr Den magiske juleæske handler om den otte-årige Julius, som bor på et børnehjem, og glæder sig vældig meget til jul. Men juleglæden knuses, da de andre børn afslører, at Julemanden bare er børnehjemmets forstander, som har klædt sig ud.
Julius har dog en magisk juleæske, som trækker ham ind i en magisk verden. Her er Julemanden ikke bare ægte – han er også forsvundet, og nu må Julius redde dagen, inden den onde Krampus ødelægger selveste juleaften.
Familiefilmen Iqbal & den hemmelige opskrift handler om Iqbal Farooq, der er en fantasifuld og charmerende dreng med masser af sjove ideer. Ifølge hans far er det dog slet ikke nok, hvis man vil frem i verden.
En dag kommer Iqbal, veninden Sille og lillebroren Tariq til at sprænge deres skole i luften. Godt nok er det et uheld, men de to forbrydere, Æselmand og Svinet, bliver inspireret af eksplosionen.
Skurkene vil have fingrene i den tilfældige opskrift, så de kan sprænge Tivoli i luften og opføre parkeringspladser. Men Tariq kan ikke huske rækkefølgen af ingredienserne. Derfor kidnapper de den mindste lillebror, Dindua, så de kan få formlen. Nu må Iqbal, Tariq og Sille på en farlig redningsaktion, der kræver en masse fantasifulde ideer.
Familiefilmen ‘Peter Kanin’ handler om den lille ihærdige gnaver, der iført blå jakke og ingen bukser lever det gode liv i skoven.
Peter og vennerne får sig alle en overraskelse, da den unge Thomas Suhr pludseligt flytter ind i deres favorithus, som han har arvet af sin onkel. Særligt Peter Kanin er træt af den nye lejer og gør nu alt, hvad han kan, for at slippe af med det irriterende menneske.
I animationsfilmen Skovens hemmelige rige bliver teenagepigen Mary på magisk vis transporteret ind i en hemmelig verden, hvor skovens beskyttere, Bladfolket, lever i al hemmelighed.
De små væsner kæmper til daglig en kamp for naturen, der ikke bare trues af menneskeheden, men også er i direkte fare for udryddelse pga. onde kræfter i skoven.
Mary må derfor slå sig sammen med et hold af finurlige og unikke karakterer for at forsøge at redde Bladfolkets frodige verden og dermed også menneskets.
Filmen er produceret af folkene bag ‘Rio'(2011), og instrueret af Chris Wedge, der tidligere har tacklet forhistorisk animation med den første Ice Age-film (2002) og fremtidige universer med ‘Robotter’ (2005).
Den danske familiefilm ‘Bjarne Reuters Kidnapning’ er baseret på forfatterens børnebog.
Filmen handler om drengen Bertram og hans familie, der bliver hvirvlet ind i et kidnapningsforsøg af en millionærsøn på grund af deres småkriminelle Onkel Georg.